En ægte
wienerschnitzel er naturligvis lavet på kalvekød; til en højere pris. Heldigvis
har vores dygtige slagtere fundet frem til en billigere løsning -
skinkeschnitzlen, der som regel er skåret af skinkeinderlåret.
Det er et saftigt
stykke kød, som bliver meget lækkert, når det steges rigtigt - nemlig kun 2-3
min. på hver side.
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca 20 min.
# Ingredienser
4 store, men tynde
skiver skinkeinderlår
hvedemel
salt, peber fra
kværn
1 æg
rasp
75 g smør
1 citron
evt. ansjosfileter
* Tilberedning
1. Bank kødskiverne
let med hånden.
Vend dem i mel,
krydret med salt og peber, derefter i pisket æg og til sidst i rasp.
Lad kødet ligge og
tørre i 5 min.
Drys evt.
overflødigt rasp af.
2. Brun det panerede
kød i smør på en stor pande, ca 3 min på hver side, alt efter tykkelse.
3. Læg schnitzlerne
på et varmt fad, pynt med citronskiver og en ½ sammenrullet ansjosfilet.
Serveres med brasede kartofler og flødestuvede champignon.
FORSLAG
Tilbehør til skinkeschnitzel
Varm kartoffelsalat og grillstegte tomater.
Brunede mini-løg og kogte bønner med lun flute.
Bagte kartofler med koldt kryddersmør, dvs. smør rørt blødt med lidt
citronsaft, presset hvidløg og rigeligt, hakket kryddergrønt. Form smørret til
en pølse, der pakkes i alufolie og lægges i køleskabet i mindst ½ time.
Smørdampede majs eller hele, kogte majskolber samt hvidløgsbrød.
Tynde pommes frites og rørt smør (se opskrift nedenfor).
Råstegte kartofler, drysset med persille og hvidløgssalt.
Løse ris med grønærter og ristede champignoner.
Rørt smør med
citron
Til 4 personer. beregnes ca 50 g smør, der røres blødt og
tilsættes 1 tsk citronsaft, evt. også 1 spsk meget finthakkede krydderurter.
Stil smørret koldt, til det skal bruges.
Smørret kan også
smages til med presset hvidløg eller dijon sennep, reven peberrod eller mosede
ansjoser- altsammen efter smag.
Skinkeschnitzel
1. Bank kødet let
med hånden.
En schnitzel skal være stor og tynd.
Vend skiverne i
hvedemel, der er krydret med salt og peber.
2. Dyp skiverne i
sammenpisket æg, derefter i fin rasp.
Lad kødet ligge og
tørre i 5 min.
Ryst overflødig rasp
af.
3. Lad smør, evt.
også olie gyldne på panden.
Brun kødet ved rask
varme.
Skru ned og steg
færdig for jævn varme.