Pesto kan tilberedes
af mange forskellige krydderurter, her er den med masser af frisk persille.
Server evt. en stor skål salat ved siden af pastaretten eller slut af med frisk
frugt.
4 personer. Arbejdstid:
25 min. Koge/stegetid: 15 min.
#
100 g parmaskinke
500 g frisk
fettuccine
Pesto:
25 g valnødder
1 stort bundt
persille
1 fed hvidløg
(hakket)
25 g friskrevet
parmesanost
¼ tsk salt
1 dl olie
*
Hak valnødderne og
rist dem på en tør pande til de dufter.
Skyl og tør
persillen og pluk bladene af.
Blend valnødder,
persille, hvidløg, parmesan, salt og olie til en blød og tyk sauce.
Skær parmaskinken i
tykke strimler.
Kog pastaen i en
stor gryde spilkogene letsaltet vand til den er mør, med lidt bid.
Gem lidt af
kogevandet og lad pastaen dryppe hurtigt af i en sigte, den behøver ikke være
helt tør.
Kom pastaen tilbage
i gryden og vend den grundigt med pestoen over lavt blus.
Tilsæt evt. lidt
kogevand, hvis pastaen bliver tør.
En lille smule vand
kan få pestoen til at ligge cremet rundt om pastaen.
Anret pastaen på
tallerkener, drys parmaskinke over og server med det samme.
TIPS: Persillen
bliver bedst og hurtigst findelt med en stavblender i en lille skål eller en
minihakker. Hvis du ikke kan få blenderen
til at køre rundt med så lille en portion, kan du tilsætte en lille smule vand.
Kilde: Hjemmets bedste MAD