En symfoni af grønsager og ost kombineret med en delikat pasta gør denne ret til en perfekt hverdagsmiddag. Broccoli og ost bidrager til den gode smag.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 12 min. 4 portioner
# Ingredienser
350 g pasta
1 stor broccoli
300 g champignon
2 røde peberfrugter
50 g gorgonzolaost
3 spsk smør eller margarine
1 spsk hvedemel
2 dl letmælk
salt og sort peber
* Tilberedning
1. Kog pastaen efter pakkens anvisninger.
Skyl broccolien og del den i buketter.
Rens svampene og skær dem i skiver.
Gør peberfrugterne i stand og hak dem groft.
Smuldr gorgonzolaosten.
2. Bring 2 dl vand i kog og damp broccolibuketterne
i ca. 4 min. Lad dem
løbe af.
3. Smelt 2 spsk fedtstof ved god varme på en pande.
Tilsæt peberfrugt og svampe.
Brun under omrøring, til grønsagerne er møre, ca 3 min.
4. Smelt resten af fedtstoffet i en gryde og pisk melet i.
Spæd med mælken lidt ad gangen og tilsæt gorgonzolaost.
Smag tilmed salt og sort peber.
Bring det i kog og lad det simre i 5 min under omrøring,
til saucen er jævn.
Tag gryden fra varmen og tilsæt broccoli, peberfrugt og
svampe.
Bland det godt.
5. Lad pastaen dryppe af og hæld den op i en skål.
Hæld sauce og grønsager over og bland det, så pastaen
dækkes med sauce. Server.
Vegetarisk pastasymfoni.
Pr. portion: Energi: Kcal 414 = kj 1739
Kulhydrat 63 g Protein 18 g Fedt 10 g (22%) Fibre 6 g
Broccoli, ost og mælk bidrager med kalcium.
Tips:
En klassisk hvid sauce laves af fedtstof, mel og mælk.
Anvend gerne letmælk til saucen, så sparer du på fedtet.
Gorgonzola er en italiensk, stærk blåskimmelost.
En lille smule giver meget smag.
Du kan naturligvis også anvende en ost med mildere smag.
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler eller Ris/bønner/gryn
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.