En thai-inspireret ret, der smager både sødt, syrligt og
salt. Du kan bruge andre slags kød og grønsager og også nyde retten med kogte
nudler.
4 personer. Arbejdstid: 20 min. Stegetid 15 min.
# Ingredienser til wok med oksekød og grønsager i
østerssauce:
600 g oksekød i strimler
2 løg
500 g broccoli
1 gulerod
1 pakke bønnespirer
1 bundt frisk koriander
Marinade:
2 tsk finthakket hvidløg
2 tsk sort chilipasta
8-10 spsk
østerssauce
6. spsk limesaft
3-4 spsk olie
Tilbehør: 300 g jasminris
*
Sådan laver du wok med oksekød og grønsager i østerssauce:
Rør en marinade af hvidløg, chilipasta, østerssauce,
limesaft og olie.
Bland kødet i, og lad det stå mindst 30 min., og gerne
længere.
Pil løgene, og skær dem i både eller snit dem fint.
Rens
broccolien, og del den i buketter.
Rens guleroden, og skær den i tynde
strimler.
Steg det marinerede kød i en varm wok sammen med
grønsagerne ad 2-3 omgange, ellers bliver retten ikke stegt ordenligt.
Anret portionerne på et varmt fad efterhånden som de er
færdige, og pynt med friske korianderblade. Server med kogte ris.
TIPS: Sort chilipasta er en meget stærk, krydret og sødlig
chilipasta, som passer godt til kød- og fiskeretter. Du kan evt bruge en rød
chilipasta i stedet.
Her finder du flere opskrifter på dejlige wokretter. Gå på opdagelse og
find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.
Giv opskriften din vurdering. ... Vælg hvor mange smileys
opskriften skal have og klik knappen.
Kilde: Hjemmets bedste MAD