Gulerod, Daucus (carota), er en over to tusind år gammel kulturplante. I Danmark dyrkes den hovedsagelig i to sorter, en med tyk, orange, kegleformet pælerod og en lille, buttet, næsten kuglerund: karotten.
Karotten er den tidligste (sommergulerod) og anses at have
den fineste smag og det lækreste kød. Gode gulerødder skal være uden grene,
pænt glatte og med kraftigt barklag i forhold til marven. Det er almindelig
kendt, at den er særdeles rig på karotin, A-vitaminets moderstof.
Gulerødder kan købes vaskede og uvaskede, sprøjtede og
økologisk dyrkede. Uvaskede gulerødder bevarer saft og smag bedst, og økologisk
dyrkede er sundest, også set i en større sammenhæng.
Karotten er en udpræget »festgulerod«, og som sådan fås den
også på dåse. Man bør sikre sig, at indholdet er karotter, og ikke slebne
gulerødder. Ofte står ordet karotter størst og under et dominerende billede af
ægte karotter, mens indholdsdeklarationen figurer mere ydmygt et andet sted på
dåsen.
Nye, drevne gulerødder ses allerede i juni, frilands dog
først i juli/august, og mest saft og smagsfylde er der i september, så er roden
fuldt udvokset. Vi importerer gulerødder fra andre europæiske lande samt fra
Israel og USA. I gamle dage brugtes guleroden mest som suppeurt eller sammen
med andre vinterurter. Nu om dage bruges den også som del af marmelade, i kager
og som sund, friskpresset saft.
Sidste nye er danske små sprøde gulerødder, som en del af
madpakken, som små skiver i salat, som sund snack eller lækker garniture.
Størrelse mellem 10 og 20 cm.
Pakket i 250 grams poser - en sund ide der forhåbentlig
bliver en succes.
Se de bedste opskrifter med
Gulerod
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------