Den klassiske danske løvemad; Tatar er skrabet råt oksekød.
Retten er opkaldt efter det tyrkisk-talende folk, tatarerne. På fransk staver
man tatar med et ekstra e – altså 'tartare', hvis ordet refererer til 'steak
tartare' eller 'sauce tartare', mens det er uden det ekstra r, hvis man taler
om folkestammen. Staves også tartar, fra det franske køkken.
Den rå æggeblomme på tatar blev serveret i den tomme
æggeskal i 1960'erne, da salmonella stadig var næsten ukendt i Danmark?
Husk, kødet skal altid være friskhakket. Hvis du hakker det
selv, skal det spises samme dag, som det er hakket
1. Tatar er opkaldt efter et asiatisk stammefolk, tatarerne.
Man siger, at tatarerne spiste råt oksekød, men før de spiste det, anbragte de kødet
under sadlerne på deres heste, mens de red, for at mørne det.
2. Tatarsauce er en remouladelignende sauce, der ligeledes er
opkaldt efter tatarerne. Saucen blev i 1800-tallet et populært tilbehør til tatar
i England. Den laves traditionelt af mayonnaise, sennep, hakkede æg og syltede
grønsager.
3. Løvemad er et andet navn til den klassiske danske tatarmad,
der serveres på mørkt rugbrød. Tatar skal skrabes eller hakkes af inderlår fra
bagbenet af oksen og serveres i Danmark med rå, hakkede rødløg, rå æggeblomme,
kapers, revet peberrod og somme tider pickles. Indtil 1960'erne kunne man få
serveret tatar med æggeblommen lagt i en tom æggeskal, der lå direkte på
tataren. Det var, før salmonellaen var blevet almindelig i Danmark.
4. Steak tatare er en fransk bistroklassiker. Koldt, friskhakket
oksekød røres med en blanding af grov dijonsennep, finthakkede cornichoner, kapers,
skalotteløg, æggeblomme, friskkværnet peber og hakket estragon. Ligeledes er
der revet peberrod, hakkede saltede ansjoser, lidt olie og en sjat
cognac. Franskmændene serverer pommes frites, grøn salat og fransk baguette
til.
6. I den store, nordtyske havneby Hamburg får man ofte tatar
serveret med stykker af marineret sild lagt på tataren.
6. Den amerikanske tatar tilsættes ofte tabasco og Worcestershire-sauce.
ukrainsk tatar er en variant, hvor det rå kød røres med lidt vodka.
7. Gravide, små børn og svagelige personer skal undlade at spise
tatar af råt kød.