Du kan fylde en omelet med det meste, og den kan spises til
alle dagens måltider. Her har omeletten fået chili og forårsløg, men de kan
udelades eller erstattes af andre urter og krydderier. Fx brændenælde og oregano.
Til 1 person.
#
Ingredienser til Omelet med spinat, chili og krydderurter:
15 g smør
2-3 æg
1 tsk salt
½ rød fintsnittet chili
2 fintsnittede forårsløg
1 håndfuld persille eller andre grønne krydderurter
1 håndfuld spinat
Til servering: grønne urter og evt. chilisauce
*
Sådan
laver du Omelet med spinat, chili og krydderurter:
Smelt smørret på en pande.
Pisk æggene sammen med salt, chili og forårsløg.
Kom æggemassen på panden, og rør lidt i den.
Når æggemassen begynder at blive fast, tilsætter du persille
og spinat.
Fold æggemassen sammen omkring fyldet. og steg videre i nogle
minutter, til æggemassen er helt fast.
Drys med friske urter ved servering.
Giv også gerne chilisauce til omeletten.
---
Her finder du flere opskrifter på dejlige omeletter. Gå på opdagelse og
find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.
Giv opskriften din
vurdering. ... Vælg hvor mange smileys opskriften skal have og klik knappen.
Kilde: Hjemmets bedste MAD