En let anretning af en bagt creme med kaffegranita er en
forfriskende start på dagen. Panna cotta betyder 'kogt fløde' på italiensk, og
det er en meget enkel ret
Forberedelsestid 1 time + frysning natten over. Tilberedning
20 min. Til 4 pers.
# Ingredienser
235 g sukker
15 g frysetørret kaffe
⅓ dl
kaffelikør (Kahlua)
4 blade husblas
2 stænger vanilje, flækkede
2½ dl mælk
2½ dl piskefløde
* Tilberedning
1. Kog en sirup af 1¾ dl vand og 175 g af sukkeret i en
lille gryde 10 min.
Opløs kaffen i lidt varmt vand og rør det i siruppen. Lad
det afkøle.
2. Tilsæt 5 dl vand og kaffelikøren.
Hæld granitaen i en lav boks og frys den natten over.
3. Læg husblas i blød i vand 10 min.
Skrab kornene ud af vaniljestængerne.
Bring mælken i kog og tilsæt de tømte vaniljestænger, vaniljekornene,
piskefløden og resten af sukkeret.
Si mælken over i en skål og kassér vaniljestængerne.
4. Knug vandet af den opblødte husblas og opløs den i den
varme mælk.
Stil skålen med mælken i en skål med is og rør rundt til
husblassen begynder at stivne.
Hæld mælken i fire smurte cocotter eller andre portionsforme
og lad dem stå i
køleskabet natten over.
5. En halv time før servering stilles 4 tallerkener i
køleskabet.
Vend panna cottaerne ud ved at pakke dem ind i varme
viskestykker.
Læg dem på hver sin tallerken.
Læg nogle skefulde granita på hver tallerken og server straks.
INFO: Panna cotta er en italiensk dessert men er ikke nævnt
i italienske kogebøger før i 1960'erne. Panna cotta betyder kogt fløde.
Panna
cotta er en slags fløderand/budding, der laves ved at koge fløde op med sukker
og en smagsgiver, som traditionelt er vanilje
Se alle de bedste opskrifter med Morgenmad
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.