Frokost Tilbehør. Arbejdstid: 15 min. Stegetid for brødcroutoner. 5 min. Let at lave. Mellem pris.
# Ingredienser
til Ceasar-salad:
4 små salathoveder
100 g emmentaler
4 spsk friskrevet parmesanost (ca. 25 g)
4 skiver daggammelt franskbrød
2 spsk olie
Marinade:
1 dl olie
3 spsk dijonsennep
saft af ½ citron
salt og peber
* Tilberedning Ceasar-salad:
1. Skyl salaten grundigt uden at skille bladene fra stokken.
Lad hovederne blive helt tørre.
Anbring dem som blomster på hver sin tallerken.
2. Skær emmentalerost og franskbrød i små tern.
3. Varm olien på en pande og rist brødterningerne sprøde og
lysebrune heri.
Marinade:
4. Kom olien under kraftig omrøring gradvis i senneppen, så
den bliver tyk som mayonnaise.
Tilsæt citronsaft og smag til med salt og peber.
5. Fordel de to slags ost over salathovederne, kom marinaden
over og drys brødcroutoner øverst.
Server straks, inden croutonerne bliver bløde.
Tips: Salaten er mere mættende, end den lyder, men
kan dog gøres endnu fyldigere ved at man tilsætter 100 g kogt kylling eller
skinke i tern. Det er vigtigt, at den benyttede sennep er fransk og stærk,
marinaden skal være »kras«.
Se alle de bedste opskrifter med Salater
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------