Suppe Forret. Arbejdstid: ca 25 min. Kogetid: ca 10 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser til Jordskoksuppe:
500 g jordskokker
2 porrer
2 spsk olie
1 l (hønse)bouillon
krydderurtebuket (persille og porretop)
1 dl piskefløde
1 æggeblomme
salt og peber
*
Sådan laves Jordskoksuppe:
1. Gør porrerne i stand og skær det hvide i ringe.
2. Skræl jordskokkerne og skær dem i tern.
3. Svits grønsagerne i olien i en gryde. Undgå aluminium,
det misfarver mad med æg.
4. Tilsæt bouillonen og krydderurtebuketten og kog
grønsagerne ved svag varme under låg ca 10 min.
5. Fjern krydderurtebuketten.
6. Blend suppen ad et par gange eller purér den gennem en
sigte og hæld den tilbage i gryden.
7. Bring suppen i kog igen. Tag den fra varmen.
Pisk æggeblommen sammen med piskefløden.
Pisk ægge/flødeblandingen i suppen. Den må ikke koge, efter
at æggeblandingen er tilsat, så skiller den.
Smag til med salt og peber og server straks.
Drys eventuelt med hakket purløg eller persille og server
brød til.
Tips: Kartofler kan delvis erstatte jordskokkerne,
dog højst med ca 1/3.
Kan fryses uden piskefløde og æg.
Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se flere
opskrifter med Jordskok
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------