Frokost Forret Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Kalkunsalat:
ca 300 g kogt kalkunked, gerne bryst
1 icebergsalat eller wondersalat
2-3 stængler blegselleri
¼-½ agurk
1 rød peber frugt
100 g friskbælgede ærter eller fine, frosne
Thousand
Island dressing:
1 rød
peberfrugt
200 g
mayonnaise
2 spsk sød chilisauce
2 spsk piskefløde
1 spsk konc. tomatpuré
1 tsk revet løg
½ tsk sød paprika
salt og hvid peber
Endvidere: 1 bdt purløg
Tilbehør: Flûtes eller ristet brød
*
Sådan laves Kalkunsalat:
1. Skær kalkunkødet i strimler.
Fjern de yderste grove blade på salaten, del den i kvarte,
skyl den koldt og slyng den tør, før den skæres i strimler.
Skær blegsellerien i tynde skiver.
Skræl, flæk og udkern agurken og skær kødet i tern.
Skyl peberfrugten og befri den for frøstol og kerner og skær
den i smalle strimler.
2. Kom det meste af den grønne salat i bunden af en stor
salatskål og bland resten med kalkunkødet, de findelte grønsager og ærterne.
Tag lidt rød peberfrugt fra til pynt.
Fordel blandingen oven på den strimlede salat i skålen.
Thousand Island dressing:
3. Skyl peberfrugten 'og befri den for frøstol og kerner og
hak halvdelen meget fint eller mal den gennem en persillekværn over en skål, så
saften (og farven) ikke går til spilde.
Rør mayonnaisen med chilisauce, piskefløde, tomatpuré, revet
løg og paprika.
Tilsæt den malede peberfrugt og smag til med salt og peber.
4. Hæld lidt af dressingen over salaten, drys med
fintklippet purløg og pynt med strimler af rød peber.
Server resten af dressingen til, sammen med Flûtes eller
ristet brød.
Tips: En rest stegt kalkun kan erstatte den kogte.
Salaten kan varieres med fx kogte, grønne bønner,
champignon, tomater og hårdkogte æg i både.
Halvdelen af mayonnaisen kan erstattes af cremefraiche, A-38
eller ymer.
En mindre fed variant af salaten opnås ved at erstatte
Thousand Island dressingen med fx Fransk dressing.
Amerikansk
kalkunsalat:
Bland det strimlede kalkunkød med 2 æbler skåret i tern, ¼
groftrevet selleri og et salathoved i strimler.
Vend det i en dressing af halvt mayonnaise og halvt
flødeskum smagt til med appelsinsaft, salt og peber.
Se alle de bedste opskrifter med Kalkun
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------