Forret Suppe. Arbejdstid: ca 40 min. Kogetid, kalvehaler: ca 2½ time. Kogetid, bouillon: ca 15 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kalvehaler i bouillon:
1½ kg kalvehaler
2 gulerødder
1 persillerod eller pastinak
1 porre
1 løg
40 g smør krydderurtebuket (porretop, timian og persille)
salt
Tilbehør:
2 gulerødder
2 porrer
200 g bælgede ærter
hakket persille
*
Sådan laves Kalvehaler i bouillon:
1. Del kalvehalerne i leddene, hvis det ikke er gjort.
Skyl dem i koldt vand og tør dem.
2. Skræl gulerødderne og persilleroden eller pastinakken.
Pil løget. Skær grønsagerne i skiver.
Skær rodenden af porren, fjern de yderste grove blade og den
grønne top, skyl grundigt og skær porren i tykke skiver.
3. Smelt smørret i en tykbundet gryde og brun kalvehalerne
heri.
Tag dem op af gryden og svits grønsagerne blanke og gyldne.
4. Læg kalvehalerne tilbage og hæld så meget vand ved, at
det netop dækker.
Kog vandet op og skum det.
Tilsæt salt og krydderurtebuket, læg låg på og lad halerne
koge ved svag varme ca 2½ time, til kødet er så mørt, at det let løsnes fra
benet.
5. Tag kalvehalerne forsigtigt op af gryden med en hulske.
6. Si bouillonen og lad den stå, til fedtet har samlet sig
på overfladen.
Skum det af. Pil kødet fra benene.
Tilbehør:
7. Rens gulerødderne og porrerne til tilbehøret og skær dem
i fine strimler.
Hæld bouillonen i en gryde og bring den i kog.
Kom de strimlede grønsager i.
Kog bouillonen ved svag varme, til grønsagerne er næsten
møre, ca 5 min.
8. Kom kødet og ærterne i og kog bouillonen yderligere 3-4 min.
Smag til med salt og drys med hakket persille.
Server Bondebrød
eller Flûtes
til.
Tips: Grønsagerne kan varieres efter årstiden.
Bouillonen kan serveres uden kalvehalerne, der i stedet kan
bruges til Kalvehaleterrine.
Den indkogte bouillon kan også hældes over kødet og sættes
koldt til næste dag.
Så har du en fin kalvesylte.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------