Logo

Kalvepostej med duebryster

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvepostej med duebryster 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: ca 1 time Trækketid, due bryster: 2-3 timer Ovntid: ca 1½ time. Svær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 6 personer.

 
# Ingredienser til Kalvepostej med duebryster:
2 unge duer
7½ cl cognac
500 g kalvesmåkød
250 g stribet flæsk
2 skalotteløg
1 æg
1 dl piskefløde fra Thise eller Naturmælk
1 kvist timian eller ½-1 tsk tørret
2 stilke merian eller 1 tsk tørret
salt og peber
Endvidere: 150 g spæk i tynde skiver
Postejform: 1½ l
*
Sådan laves Kalvepostej med duebryster:
1. Gør duerne i stand, tag dem ud.
Se And, istandgøring og udtagning.
 

2. Skær brystfileterne fri, fjern skindet.
Del dem en eller to gange skråt på den længste led, og læg dem i en skål.
Hæld cognacen over og lad dem trække 2-3 timer.

 
3. Pil det resterende kød af dueskrogene og hak det en gang gennem kødmaskinen sammen med kalvesmåkød, stribet flæsk og de pillede skalotteløg.

 
4. Rør det hakkede kød sammen med ægget og piskefløden.
Rør cognacen fra duebrysterne i farsen.
Krydr med timian og merian, salt og peber.

 
5. Sæt ovnen på 180 °C.

 
6. Beklæd postejformen med tynde spækskiver.
Gem nogle til at lægge øverst, eller brug større stykker, der kan foldes op om postejen.

 
7. Fordel 1/3 af kødfarsen i postej formen.
Læg halvdelen af brystfileterne på.
Dæk med 1/3 af farsen og læg resten af brystfileterne på.
Læg den resterende fars på og læg spækskiver øverst.

 
8. Sæt postejen i ovnen ca 1½ time ved 180 °C.
Stik i postejen med en stegegaffel. Der må intet hænge ved.

 
9. Tag postejen ud og lad den blive helt kold, før den serveres.
Gerne først næste dag.
 

Tips: Server en blandet grøn salat eller Agurker, salt, Cornichons og Baguette til.
Baconskiver kan erstatte spækket.
Dueskrogene kan hakkes i mindre stykker, brunes i lidt smør sammen med lidt urter og koges ca 40 min i 2-3 dl vand.
Si suppen og stil den koldt, til den gelerer.
Server' skyen til eller dæk den afkølede postej med skyen og stil den koldt til næste dag.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.296 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her