Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Hviletid: 30 min. Stegetid: 8-10 min. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kalkunfrikadeller:
Fars:
500 g skært kalkunkød (fx bryst eller lår)
1 løg
1 dl (grahams)mel eller rasp
2 æg
salt og peber
Til stegning: 50 g smør
*
Sådan laves Kalkunfrikadeller:
1. Befri kødet for skind og sener.
Skær det i mindre stykker og kør det en gang gennem en
kødhakker.
2. Pil og riv løget. Bland det i det hakkede kød.
Rør melet (raspen) i og tilsæt æggene et ad gangen.
Krydr med salt og peber.
Lad farsen hvile koldt en halv times tid, så bliver den
nemmere at forme.
3. Varm smørret gyldent på panden.
Dyp en spiseske eller dessertske i det varme fedtstof og
form farsen til frikadeller.
Steg dem ved jævn varme ca 4 min. på hver side.
Vend dem af og til, så de ikke bliver mørke.
Frikadellerne skal være lysebrune og helt gennemstegte.
Hvidkål, stuvet eller Grønsager, smørdampede
kan ledsage sammen med pillekartofler eller Flûtes.
Tips: Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kalkun
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------