Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 1 time. Saltning i alt: ca 1½ døgn. Kogetid: 1-1½ time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kylling, sprængt
1 friskslagtet kylling (mindst 1 kg) eller frossen, optøet
Til indgnidning:
saften af ½ citron
80 g groft salt (ca 1 dl)
20 g sukker (ca ¼ dl)
Saltlage:
1,5 l koldt vand
120 g groft salt (ca 1,5 dl)
40 g sukker (ca ½ dl)
Kogelage:
1 gulerod
1 stængel blegselleri eller 1 skive selleri
½ porre
1 lille løg
3 hele peberkorn
Suppevisk:
persille, porretop, laurbærblad, timian, (bleg)selleritop
*
Sådan laves Kylling, sprængt
1. Begynd 1 døgn før: Gå kyllingen efter for fjerposer m.m.
Se Kylling.
Skyl og tør den godt.
Gnid den udvendigt og indvendigt med saften fra den halve
citron.
2. Bland saltet med sukkeret og gnid kyllingen udvendigt og
indvendigt med blandingen.
Stil kyllingen koldt ca 12 timer.
Saltlage:
3. Kog vandet op med salt og sukker.
Skum lagen og lad den blive helt kold.
4. Læg kyllingen i den kolde lage og læg let pres på, så
kyllingen holdes under lagen.
Lad den stå i lagen 1 døgn.
5. Tag kyllingen op af lagen og skyl den koldt.
Læg den i en gryde og dæk med koldt vand.
6. Bring vandet i kog, skum godt, tilsæt grønsager,
peberkorn og suppevisk og lad kyllingen koge ved svag varme under låg i 1-1½ time.
Nu er kyllingen klar til at servere, varm eller kold.
Server grønsager til, gerne varieret efter årstiden.
Og Flødepeberrod.
Tips: Den siede suppe kan bruges som basis for fx Grønsagssuppe
bonne femme.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kylling
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------