Dessert. Arbejdstid:
20 min. Bagetid: 15 min. Let at
lave. Pris: Mellem (4-6 personer)
# Ingredienser til Ananas,
mandelgratineret:
1 stor ds ananas i ringe (1 kg)
1 dl jordbærsyltetøj
Mandelkaramel:
100 g smør
100 g mandler (2 dl)
5 spsk sukker
4 spsk hvedemel
3 spsk piskefløde
Ovnfast fad
* Sådan laves Ananas,
mandelgratineret:
1. Sæt ovnen på 200 °C.
Lad ananasringene dryppe af.
Læg dem i et ovnfast fad ved siden af hinanden.
2. Skold, smut og hak eller høvl mandlerne.
Smelt smørret i en gryde, rør først hvedemel, så sukker i og
spæd med fløden.
Tilsæt mandlerne og lad dette simre et par min., rør af og
til.
Det skal være temmelig tykt.
3. Fordel mandelmassen over ananasskiverne og sæt fadet i
ovnen i ca. 15 min., til overfladen er lysebrun.
4. Anbring ved servering en klat jordbærsyltetøj på hver
ananasring.
Tips: Server gerne med iskoldt flødeskum.
Se de bedste opskrifter med
Ananas
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------