En vidunderlig bagt rispudding, tilberedt med kokosmælk og
limeskal. Serveres varm eller kold med friske eller kogte frugter.
4-6 portioner. Sværhedsgrad: Meget let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 2½ time.
# Ingredienser
90 g runde grødris
6 dl kokosmælk
3 dl mælk
1 stor strimmel limeskal
60 g sukker
1 klump smør
1 knsp stjerneanis (kan udelades)
frisk eller kogt frugt, tilbehør
* Tilberedning
1. Smør et lavt ovnfast fad på 1,4 liter.
2. Rør ris, kokosmælk, mælk, limeskal og sukker godt sammen.
3. Hæld risblandingen i det smurte fad og læg nogle små
smørklatter på den.
Bages i ovnen i ca. 30 min.
4. Tag fadet ud og fjern og kasser limeskallen.
5. Rør rispuddingen igennem, tilsæt eventuelt stjerneanis og
sæt fadet tilbage i ovnen og bag yderligere 1-2 timer, eller til næsten al
kokosmælken er absorberet, og overfladen er gyldenbrun.
6. Dæk fadet med alufolie, hvis overfladen bliver for brun
mod slutningen af bagetiden.
7. Server rispuddingen varm eller kold med friske eller
kogte frugter.
Næringsindhold:
Kalorier 211. Sukker 27 g. Proteiner 5 g. Fedt 2 g.
Kulhydrater 46 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
Kokkens tip
Når puddingen bliver kold, bliver den også tykkere. Hvis du
vil servere den kold, kan du folde 3 spsk fløde eller kokosmælk i den inden
servering, så den får en tyndere konsistens.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.