Her får du figner i flere spændende udgaver. Vælg mellem nemme
rødvinsfigner, rødvin med nellike, fyldte figner eller nemme ahornfigner. Det
er godt med figner.
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 25 min. 4 personer.
# Ingredienser
1 usprøjtet citron
1 usprøjtet appelsin
5 spsk (lavendel)honning
1 l rødvin, gerne fra Provence
1 stilk tørret timian
750 g friske og lige netop modne figner
* Tilberedning
Skyl citron og appelsin, skær frugterne i ca.½ cm tykke
skiver.
Fjern evt. kerner.
Læg frugten i en gryde, tilsæt honning, vin og timian, og
giv det 5 min for høj varme under låg.
Skyl fignerne forsigtigt, og dup dem tørre.
Tag citron- og appelsinskiver op med en hulske, og sæt dem
til side.
Læg fignerne i gryden, og lad dem simre 8 min.
Tag gryden fra varmen, kom citron- og appelsinskiver tilbage
i gryden,
og lad det hele trække 3 timer.
Tag forsigtigt frugten op af gryden med en hulske, og kom
fignerne
i en varmefast servetingsskål.
Si vin lagen, og kog den ind for lav varme, indtil den
begynder
at være sirupsagtig.
Hæld denne sirup over fignerne, og server dem afkølede.
Nemme rødvinsfigner
Bring 1 dl rødvin i kog med 50 g sukker, skal af 1 appelsin,
1 stang vanilje og 1 tsk kanel. Lad det simre med figner 15
min.
Hæld den siede kogelage over, og servér.
Rødvin med nellike
Opvarm 1 l rødvin med 300 g sukker, 1 nellike, 1 appelsin i
skiver,
1 stang vanilje. Kog ind. Tilsæt figner i 5 min.
Tag dem op, kog ind, til saucen karamelliserer.
Dæk fignerne hermed.
Fyldte figner
Rør 75 g smør med 75 g flormelis, 100 g kværnede mandler,
100 g hakkede hasselnødder, 1 æg og indmaden fra 12 friske
figner,
og bag det 15 min i ovnen ved 180 °C.
Server med citrus-karamelsauce.
Nemme ahornfigner
Udblød 12 tørrede figner nogle timer i saften af 1 citron,
lidt vand, ahornsirup og 1 tsk Fire krydderier.
Giv cremefraiche til.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert Is og sorbet Frugt og bær Tærter Figner
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------