Dessert Arbejdstid: 20 min. Let at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser til Hindbær-orange:
300 g friske hindbær
400 g friske jordbær
3-4 appelsiner
1,5-2 dl halvsød rosevin (Provence-vin)
et par spsk orangelikør, fx Grand Marnier, curacao eller
mandarine
85-100 g sukker (godt 1 dl)
*
Sådan laves Hindbær-orange:
1. Pres saften af den ene appelsin.
Bland den med rosevin, likør og sukker og rør godt.
Passer halvdelen af hindbærrene gennem en sigte og pisk
hindbærpuréen sammen med appelsin-vinblandingen. Stil det svalt.
2. Pil de resterende appelsiner og skær dem i tynde skiver.
Fordel dem i (klare) portionsglas eller i en skål, så de
dækker sider og bund.
3. Skyl jordbærrene kort og koldt, befri dem for haser, del
evt. de største af bærrene.
Gå hindbærrene efter, men skyl kun, hvis det er nødvendigt.
4. Fordel appelsin-vin-hindbær-dressingen i glassene og læg
hindbær og jordbær over. Server.
Tips: Frosne hindbær kan bruges til dressingen. De skal også
passeres gennem en sigte, så de små »kerner« sies fra.
Det kan være hensigtsmæssigt, hvis det skal gå stærkt, at
smelte sukkeret i 3-4 spsk vand og afkøle det hurtigt over koldt vandbad, før
det røres i dressingen, så er man sikker på, at sukkeret når at blive helt
opløst.
Se flere
opskrifter med Hindbær
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------