En let og smagfuld sirup med liflig smag af hyldeblomster og
citrus – brug den på alt, pandekager, i cocktails og over sommeren til jordbær
og kager. Til 1 flaske sirup / 4 personer.
# Ingredienser
15 hyldeblomstskærme
1 citron i skiver
1 lime i skiver
½ liter vand
650 g sukker
1½ tsk citronsyre
*
Sådan gør du
1. Skyl forsigtigt hyldeblomsterne i koldt vand for at
fjerne eventuelle insekter.
Læg dem herefter i en bøtte sammen med citron og limeskiver.
2. Kom vand og sukker i en kasserolle og bring det i kog
over medium varme.
Lad det koge ind i ca 10 min, til det er let tyknet.
Smag det herefter til med citronsyre, en knivspids ad
gangen.
Hæld den kogende sirup over hyldeblomsterne og sæt
blandingen på køl i 12-48 timer.
3. Si hyldeblomster og citrus fra og hæld siruppen på en
ren, skoldet flaske.
4. Opbevar hyldeblomstsiruppen på køl, så holder den længst.
Tips: Du kan bruge appelsin i stedet for lime.
Se flere dejlige opskrifter med hyldeblomst HER
Kogebog.dk har de nemmeste madopskrifter, Madplan og Tøm
køleskabet og din egen "Min kogebog" til dine egne opskrifter