Bagværk Hjemmebag Lagkage. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca 20 min. Trækketid: mindst 3-5 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet.
# Ingredienser
til Lagkage, sirups
Bunde:
125 g sirup (1 dl)
1 dl vand
100 g sukker (1,25 dl)
2 æg
250 g hvedemel (4 dl)
½ tsk natron
1 tsk friskhakket ingefær eller ½ tsk stødt
1 tsk stødt kanel
Creme:
125 g smør
4 spsk flormelis
1 æggeblomme
1½ dl cremefraiche
3 lagkageforme med løs bund
*
Sådan laves Lagkage, sirups
Bunde:
1. Varm sirup og vand i en gryde.
Hæld blandingen i en stor skål og lad den svale lunken.
Sæt ovnen på 175 °C.
2. Pisk sukkeret i sirupsvandet.
Pisk æggene i et ad gangen.
Bland mel, natron, ingefær og kanel.
Rør det til en lind dej med æggesukker-massen.
3. Smør lagkageformene og fordel straks dejen i dem.
Bag bundene midt i ovnen ca 20 min.
Løsn forsigtigt de let afsvalede bunde med en paletkniv og
lad dem afkøle helt på en bagerist, utildækkede.
Creme:
4. Rør smør og flormelis blødt og rør det sammen med
æggeblommen.
Rør cremefraichen i lidt ad gangen, til cremen er glat.
Lad cremen køle tildækket en halv times tid i køleskabet.
5. Fordel cremen mellem bundene.
Tryk dem nænsomt, men bestemt sammen og lad lagkagen trække
3-5 timer, gerne til næste dag.
Tips: Bundene kan lægges sammen med Citroncreme
til kager eller med Kagecreme
og Abrikosmarmelade
eller Creme anglaise
og orangemarmelade.
Den øverste bund kan overtrækkes med smeltet chokolade.
Bundene kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Lagkage
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------