Lakrids og frugt er et godt match, og de friske røde jordbær
giver både farve og dejlig smag til isen. Desserten er nem at lave. Servér den
i dag - se opskriften her.
Til 4 personer på 15 minutter
# Ingredienser
600 g jordbær
1 liter vaniljeis
6 tsk lakridspulver eller stødt lakridsrod
*
Fremgangsmåde:
Gør jordbær i stand og skær dem i kvarte.
Rør den bløde is med lakridsrod, i blender eller med
røremaskine eller håndmikser.
Anret straks isen i iskolde glas eller skåle med jordbær.
Tips: Iskolde glas eller skåle får du ved at have dem
stående på køl en halv time, eller 10 minutter i fryseren.