Dessert. Arbejdstid: 40 min. Afkøling, mousse: ca 2 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Litchie-abrikosdessert
400 g syltede litchiefrugter på dåse
100 g abrikosmarmelade
½ dl blommebrændevin, cognac eller Pernod
Chokolademousse:
4 æggeblommer
4 æggehvider
140 g ren letbitter chokolade
Asietter eller portionsglas
*
Sådan laves Litchie-abrikosdessert
Chokolademousse:
1. Bryd chokoladen i mindre stykker og smelt dem over
håndvarmt vandbad eller ved svag varme.
For stærk varme gør chokoladen grynet og grå.
2. Tag den flydende chokolade fra varmen, lad den svale og
rør æggeblommerne i en ad gangen.
Massen bliver ret fast nu, fordi både æggeblommer og
chokolade hat en stivnende effekt.
Rør massen ensartet.
3. Pisk æggehviderne stive og rør 1/3 af dem i
chokolademassen.
Rør godt, før de resterende hvider mere nænsomt røres i.
Hæld moussen i en skål og stil den koldt et par timer.
4. Hæld lagen fra litchiefrugterne på en pande, der egner
sig til flambering.
Rør abrikosmarmeladen i, varm det igennem og læg
litchiefrugterne i.
Varm også dem igennem.
5. Kugl imens chokolademoussen op på asietter eller i
portionsglas med en ske dyppet i varmt vand.
6. Lun spiritussen lidt, så fænger den nemmere, hæld den
over abrikossauce og litchiefrugter på panden, sæt en tændstik til, vip panden,
så ilden får fat, og vent, til flammerne er døet ud.
7. Fordel de flamberede litchiefrugter og saucen over eller
ved moussen og server straks med Kniplingekager
med mandler eller Biskuitstænger
til.
Tips: Chokolademoussen kan erstattes af Flødeis,
luksus (parfait), pistacie-is
eller anden is.
Bruges der friske litchiefrugter, skal de befries for skal
(se Litchie)
og snurre 4-5 min. i en lage af 2 dl vand, 100 g sukker og saft af 1 citron.
Noget af lagen bruges så i saucen.
Se alle de bedste opskrifter med Litchie
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------