Med New York bøffer og en krydret sauce er det enkelt og hurtigt at servere en delikat middag. Perfekt når man har travlt. Korianderens milde smag minder om en blanding af citronskal og salvie.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 10 min. 4 portioner
#Ingredienser
4 møre bøffer af entrecôte, inderlår eller clubsteak à ca.
150 g
2 tsk smør
1 tsk salt
¼ tsk sort peber
2 fed hvidløg
1 tsk frisk, reven eller hakket ingefær
½-1 tsk sambal oelek
2 tsk maizenamel
2½ dl oksebouillon
1 dl færdig jordnøddesauce
½ dl friske korianderblade
chilipeber og korianderblade til garnering
* Tilberedning
1. Afpuds kødet og lad det få stuetemperatur.
Smelt fedtstoffet på en stor pande ved jævn varme.
2. Steg bøfferne ca. 2 min på hver side, alt efter hvor røde
de skal være.
Krydr med salt og peber.
Læg kødet på et serveringsfad og hold det varmt.
3. Pil og pres hvidløgene.
Skræl ingefæren og riv eller hak den fint.
Lad hvidløg, ingefær og sambal oelek stege under omrøring
på panden, ca. 1 min.
Rør maizenamelet ud med ½ dl af bouillonen.
Hæld resten af bouillonen og jordnøddesaucen på panden og
jævn det med maizenablandingen.
Skru op og bring det i kog under omrøring.
Lad saucen simre ved svag varme i 3 min.
Skyl og hak korianderbladene og rør dem i.
4. Øs saucen over bøfferne.
Garner med chilipeber og korianderblade. Server straks.
SERVERINGSFORSLAG
Løse ris og/eller en fyldig blandet salat, med bønner,
sukkerærter og tomater, smager godt til.
Tips:
Afpudset T-bonesteak er en anden mager variant af oksekød.
Skær alt synligt fedt fra og gå frem efter opskriften.
Friske krydderurter smager af mere end tørrede.
Tilsæt de friske urter mod slutningen af kogetiden,
så bevarer de deres
gode smag.
Pr. portion: Energi: Kcal 379 = kj 1592
Kulhydrat 4 g Protein 30 g Fedt 27 g (64%) Fibre <1 g
Se alle de bedste opskrifter med Oksekød, Kalvekød eller Vildt
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.