Hummus er en cremet og krydret kikærtedip, der er skøn i
store wraps med salat og spid med grillet oksekød.
4 personer. Er I kun to , så halver opskriften.
Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 1 time. Udblødning af kikærter:
mindst 10 timer.
# Ingredienser til Oksespid med hummus og salat:
Hummus:
250 g kikærter
2 fed hvidløg
3 spsk olie
1 tsk stødt spidskommen
3-4 spsk friskpresset citronsaft
salt
Oksespyd:
500 g tykstegsbøffer
1 tsk paprika
1 spsk citronsaft
1 spsk olie salt
Tilbehør:
1 salathoved
4 tomater
1 rødløg
½ agurk
evt. 1 lille bundt koriander
8 store fuldkorns-wraps
*
Sådan laver du Oksespid med hummus og salat:
Udblød kikærterne i en skål med rigeligt koldt vand i
køleskabet i mindst 10 timer.
Kog kikærterne helt møre i friskt vand i ca. 1 time.
Hæld vandet fra, men gem lidt af kogevandet.
Lad kikærterne køle lidt af.
Blend kikærterne i en foodprocessor eller mini hakker sammen
med finhakket hvidløg, olie, spidskommen og lidt af citronsaften.
Spæd evt. med kogevandet, hvis hummussen er meget fast den
skal være blød og cremet.
Smag til med citronsaft og salt.
Bank evt. bøfferne lidt med håndroden, så de har ens
tykkelse.
Skær bøfferne i terninger, ca. 3x3 cm.
Rør paprika, citronsaft og olie sammen, og vend kødet i
marinaden.
Lad kødet trække i mindst 30 min. og gerne til dagen efter i
køleskab.
Skyl og tør salaten, og bryd den i mindre stykker.
Skær tomater, agurk og løg i skiver, og bland med salaten.
Drys evt. med korianderblade.
Træk kødet på spid.
Steg det på en varm grill pande, grill eller alm. pande, til
de er brune på begge sider og røde indeni.
Krydr med salt.
Varm de store wraps som angivet på emballagen.
Server varme wraps med hummus, salat og oksespyd.
Kilde: Hjemmets bedste MAD