Logo

Kalvefilet, indbagt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvefilet, indbagt 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. (med færdig butterdej) Optøning: 20 min. Stegetid: 2 min. Bagetid: 12 min. Svær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Kalvefilet, indbagt:
4 skiver kalvefilet (à ca 150 g og 1½ cm tykke)
salt og peber
4 plader frossen butterdej (340 g) eller 350 g hjemmelavet
Hjemmelavet butterdej, se Butterdej

 
Tilbehør:
1 rød peberfrugt
100 g østershatte
25 g smør
50 g blåskimmelost
Til pensling: 1 æggeblomme eller ½ æg
*
Sådan laves Kalvefilet, indbagt:
1. Lad butterdejspladerne tø op i køkkenet, men lad dem ikke ligge for længe, så bliver de for bløde. 20 min. er nok.

 
2. Bank kalvefiletskiverne let med håndroden og tør dem, fx med køkkenrulle.

 
3. Brun skiverne kort på en tør, hed pande.
Drys dem med salt og peber og læg dem til afkøling på en tallerken.

 
Tilbehør:
4. Skyl peberfrugten og fjern frøstol og kerner og hak den fint.
Gør østershattene i stand og hak også dem fint.

 
5. Smelt smørret på panden og svits grønsagerne 3-4 min., uden at de tager farve.
Drys med salt og peber.
Lad grønsagerne blive kolde.

 
6. Skær osten i små terninger og bland dem med grønsagerne.

 
7. Rul butterdejsfirkanterne ud til 22x26 cm.

 
8. Læg en skive kalvefilet midt på hvert stykke butterdej.
Fordel de svitsede grønsager med ost oven på kødet.
Pensl butterdejskanterne med æg og pak kødet ind.
Tryk sammenføjningerne godt til med en gaffel.

 
9. Læg butterdejspakkerne med sammenføjningen nedad på en meldrysset bageplade eller en plade dækket med bagepapir.
Pensl dem med æg.

 
10. Bag dem på midterste ovnrille ca 12 min. ved 225 °C, lidt længere, hvis kødet ikke skal være rosa.

 
11. Lad pakkerne stå i et par min., inden de serveres.

 
Tips: Tilbehøret kan varieres.
Fennikel skåret i skiver og fine terninger peberfrugt er en god variation.
Både kød og grønsager skal afkøles, inden det pakkes ind, ellers smelter butterdejen og der kommer huller i den.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 6.821 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her