Logo

Kalvehjerte, farseret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvehjerte, farseret 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 1½-2 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Kalvehjerte, farseret:
1 kalvehjerte (ca 800 g)
Fars:
150 g hakket kalvekød
1 spsk hvedemel
1 løg
1 æggehvide
½ dl mælk, bouillon eller vand
salt og peber
1 spsk hakket persille
Til bruning: 50 g smør

 
Endvidere:
3 dl bouillon eller vand (evt. delvis vin)
1 dl fløde
salt og peber
evt. 1 spsk hvedemel til jævning
Ufarvet bomuldsgarn eller kødnåle
*
Sådan laves Kalvehjerte, farseret:
1. Skær kalvehjertet op og skær det fri for årer og sener.
Skyl det koldt og godt for blod og tør det.
Fars:

 
2. Pil og riv løget.
Rør det hakkede kalvekød sammen med mel, løg, æggehvide, mælk, bouillon eller vand og evt. persille.
Krydr med salt og peber.

 
3. Fyld farsen i hjertet og ombind det med ufarvet bomuldsgarn eller luk det med kødnåle.
Krydr det udvendigt med salt og peber.

 
4. Varm smørret i en tykbundet gryde og brun hjertet på alle sider.

 
5. Tilsæt halvdelen af bouillon eller vand (evt. delvis vin), læg låg på gryden og lad hjertet stege ved svag varme under låg 1½-2 timer.
Når en stegegaffel går nemt igennem, er hjertet færdigt.
Vend det et par gange under stegningen.
Spæd med mere væde, hvis den koger for meget ind.

 
6. Tag det færdigstegte hjerte op af gryden og hold det varmt, fx tildækket med alufolie.

 
7. Kom fløden og den resterende bouillon eller vand (evt. delvis vin) i gryden og kog saucen lidt ind for god varme uden låg, til den tykner let.
Smag til med salt og peber.
Er saucen for tynd, kan den jævnes med 1 spsk hvedemel rørt glat med lidt koldt vand.

 
8. Skær hjerterne i skiver og anret dem på et varmt fad.
Server saucen og kogte kartofler og eventuelt Gulerodspuré til.
 

Tips: Man kan også servere kartoffelmos og Agurkesalat, blandet til.
En kartoffelmos af halvt kartofler og halvt selleri er også godt som tilbehør.
Kalvehjerter varierer i størrelse og kan ligge mellem 800 g og 1 kg.
Spædkalvehjerter kan veje helt ned til 400-500 g, men de er ikke i almindelig handel.
Kan fryses. Holdbarhed: 1-3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.114 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her