Kødboller af flæskefars dækkes af spinat og dampes, inden de
serveres med en sesam-soja-dip.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 20 min.
Tilberedning: 25 min.
# Ingredienser
125 g flæskekød, hakket
1 lille æg
1 cm frisk ingefær, hakket
1 lille løg, fint hakket
1 spsk kogende vand
25 g bambusskud fra dåse, afdryppet, skyllet og hakket
2 skiver røget skinke, hakket
2 tsk Maizena
450 g frisk spinat
2 tsk sesamfrø
SAUCE
1½ dl grønsagsbouillon
½ tsk Maizena
1 tsk koldt vand
1 tsk lys sojasauce
½ tsk sesamolie
1 spsk hakket purløg
* Tilberedning
1. Hak kødet meget fint i en foodprocessor.
Pisk ægget let sammen og rør det i kødet.
2. Kom ingefær og løg i en anden skål, tilsæt det kogende
vand og lad det trække i 5 min.
Afdryppes og tilsættes kødblandingen sammen med bambusskud, skinke
og Maizena.
Rør farsen sammen og form 12 kugler.
3. Anbring kødbollerne i et ildfast fad i bunden af en grønsagsdamper.
Tildækkes og dampes i 8-10 min, til de er gennemkogte og
møre.
4. Skyl spinaten og fjern stilke. Blancher den i kogende
vand i 10 sekunder.
Den afdryppes godt, skæres i meget tynde strimler og blandes
med sesamfrø.
Rul kødbollerne i denne blanding, så de er helt dækkede.
5. Imens tilberedes saucen. Hæld bouillon i en gryde og
bring den i kog.
Rør Maizena og vand sammen til en glat pasta og rør den i
bouillonen.
Rør sojasauce, sesamolie og purløg i.
Læg de kogte kødboller på et varmt fad og server dem med
saucen.
Næringsindhold:
Kalorier 137. Sukker 2 g. Proteiner 13 g. Fedt 7 g. Kulhydrater
6 g. Mættede fedtsyrer 2 g.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Forretter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.