Mør og smagfuld kylling i en sursød sauce med hvidvin og
hyldeblomst. Kan du ikke finde lårfilet, så kan du bruge kyllingelår med ben,
og braisere i lidt længere tid, eller parter selv lårene og fjern benene. Til 4
personer.
# Ingredienser
olie og smør
4 kyllingelår, udbenede
4 nye løg med top, delt i både
2 små fennikel
1½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
2 dl tør hvidvin
salt og peber
evt. citronsaft
hyldeblomster
*
Sådan gør du
1.Varm smør/olie i en sauterpande over middel/høj varme.
Del lårfileterne og brun dem på skindsiden i 3 min.
Vend dem og brun yderligere 2 min.
2.Kom løg og fennikel (gem de grønne toppe) ved og lad det
stege med i 3 min.
Hæld herefter hyldeblomstsaft og hvidvin på.
3. Drys med salt og peber, og lad retten simre i ca. 25 min.
uden låg, til kødet er gennemstegt og saucen kogt ind.
Tilsæt de grønne stykker top fra løget i mundrette stykker,
og lad dem simre med i 2 min.
4.Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft.
Server retten varm, gerne sammen med nye kartofler.
Tips: Alternativt kan retten laves med kyllingebryst i
stedet for lår, men den bliver ikke lige så smagfuld.
Se flere dejlige opskrifter med hyldeblomst HER
Kogebog.dk har de nemmeste madopskrifter, Madplan og Tøm
køleskabet og din egen "Min kogebog" til dine egne opskrifter