Bagte kvæder får en helt fantastisk, dejlig smag og byder på
perfekt balance mellem syrligt og sødt. Her er retten serveret med couscous og
rosiner
Brug tiden på at hygge dig, mens aftensmaden passer sig selv
i ovnen. Her får du en opskrift på nem mad i fad, hvor du blot skal forberede
råvarerne.
4 personer.
# Ingredienser:
1 kylling
4 kvæder
4 løg
4 spsk olie
1 citron
salt og peber
3 dl couscous
4 spsk rosiner
*
Sådan laver du Ovnbagt kylling og kvæder:
Sæt ovnen på 200 °C.
Læg kyllingen i en stor ildfast form.
Skær kvæder lige over og skær løg lige over.
Læg dem med skærefladen opad i bradepanden.
Bland olie med citronsaft, og krydderier og dryp over det
hele.
Stil dem midt i ovnen og steg indtil kyllingen er
gennemstegt.
Det tager cirka 1 time og 15 minutter.
Kom couscous og rosiner i en gryde og kog efter anvisning på
emballagen.
Skær kyllingen i mindre stykker og server med kvæder, løg og
sky.