Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 60 min. Stegetid: 130 min. Skal hvile: 10 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 3-4 personer.
# Ingredienser
til Vildand, farseret
1 vildand (gråand på ca 1 kg)
50 g smør
1 dl piskefløde
2 dl hønsebouillon
Fars:
250 g skært kalvekød
andens kråse, lever og hjerte
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 æg
1 skive hvidt brød
1 spsk friskhakket basilikum eller 1 tsk tørret
1 spsk friskhakket persille
2 spsk piskefløde
salt og peber
Jævning:
1 spsk maizenamel
Ufarvet bomuldsgarn eller kødnåle
*
Sådan laves Vildand, farseret
1. Gå anden efter for rester af indvolde og fjerposer.
Tør den gerne med et fugtigt klæde, så de sidste dun
fjernes.
Gnid den ind- og udvendigt med salt og peber.
Fars:
2. Hak kalvekød og indmad i en kødhakker.
Pil løg og hvidløg og del det et par gange.
Kør løgene gennem kødmaskinen sammen med en skive afskorpet
hvidt brød.
Kom farsen i en skål og krydr med basilikum og persille.
Rør æg og fløde i og krydr med salt og peber.
Farsen har godt af at hvile koldt ½ time.
3. Fyld farsen i anden og luk åbningen med kødnåle eller sy
med ufarvet bomuldsgarn.
Vildand:
4. Smelt smørret i en stegegryde og brun anden på alle
sider.
Hæld piskefløden og halvdelen af bouillonen ved og lad anden
mørne ved svag varme og under låg i 30 min.
Stik i farsen fra sammenføjningen: når stegegaffel eller nål
kommer tør ud, er farsen gennemstegt.
5. Tag anden op.
Læg den i et halvdybt fad og dæk den med alufolie og et par
viskestykker.
Sauce:
6. Skum fedtet af stegeskyen og si den.
Hæld skyen tilbage i gryden og tilsæt resten af bouillonen.
Lad saucen koge igennem.
Rør en jævning af maizenamel og lidt koldt vand.
Rør jævningen i saucen og lad den koge igennem et par min.
Smag til med salt og peber.
7. Del forsigtigt anden i brystfileter og lår- og overlår.
Skær farsen i skiver og anret det hele i det varme halvdybe
fad.
Hæld lidt af saucen over og server resten til.
Tips: Server små, kogte pillekartofler og halve
æbler, Ribsgelé - eller Rønnebærgelé
til.
Eller sukkerærter, Grønsager, smørdampede,
Courgettesalat eller Courgettesalat, varm.
Saucen kan smages til med et par spsk portvin eller ribs-
eller rønnebærgelé.
Anden kan også steges i ovn. Steg ca 1¾ time ved 160 °C.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se de bedste opskrifter med
Vildand
Se alle de bedste opskrifter med Vildt
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------