Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca. 30 min. Skal hvile, fars: ½ time. Stegetid: ca. 20 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. (4 personer)
# Ingredienser til Bækørred, farseret, ovnstegt:
4 bækørreder (à ca. 200 g)
Fars:
250 g hakket fiskekød af torsk, sej, kuller eller gedde
½ dl (piske)fløde
1 lille æg eller ½ stort
1 spsk rasp eller 1/2 skive tørt franskbrød
1 spsk friskhakket estragon
1 spsk friskhakket persille
1 spsk friskhakket citronmelisse
salt og peber
Endvidere: smør til alufolie eller pergamentpapir
Ovnfast fad
* Sådan laves Bækørred, farseret, ovnstegt:
Fars:
1. Rør det hakkede fiskekød med. æg og rasp eller franskbrød
(opblødt i fløden), salt, peber og krydderurter. Farsen skal være temmelig
lind.
Stil den koldt ½ time.
2. Rens imens ørrederne.
Skær hoved og hale af fiskene og gnid slimlaget af med lidt
groft salt.
Skyl dem hurtigt i koldt vand og tør dem godt.
3. Udben fisken. Se Bækørred. Fjern hoved og hale.
4. Klip 4 stykker alufolie eller pergamentpapir til, så de
rigeligt kan nå om hver sin fisk.
Smør folie/papir med smør.
Sæt ovnen på 200°C.
5. Fordel farsen i fiskene og pak dem enkeltvis i alufolie
eller pergament.
Sørg for at pakke enderne op om, så saften bliver i pakken.
Anbring dem side om side i et ovnfast fad og stil fadet i
ovnen i ca. 20 minutter.
Tryk uden på pakken. Den skal give efter.
6. Server fisken, gerne i folien, så hver især kan nyde
duften, der stiger op.
Har man brugt pergamentpapir, bør det dog fjernes før
servering.
Det bliver blødt og uhåndterligt.
Tips: Kartofler, vendt i persillesmør, er godt til.
Ligeså dampet eller braiseret fennikel, broccoli eller bagte
tomater.
Krydderurteblandingen kan varieres, fx med dild og/eller
basilikum.
Se alle de bedste opskrifter med Bækørred
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------