Aftensmad Hovedret Grill. Arbejdstid: 10 min. Grilltid: ca 8 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.
4 personer
# Ingredienser
4 bækørreder (à ca. 200 g)
2 spsk citronsaft
½ dl olie
salt og peber
* Tilberedning
1. En trækuls-udegrill er mindst 30 minutter om at blive
varm nok.
Glødelaget skal være ensartet og hvidt.
Der må ikke grilles over flammer, det svider fisken uden at
stege den.
2. Rens ørrederne, helst uden at skære dem op. Se Bækørred.
3. Dryp hver enkelt fisk med citronsaft og krydr med salt og
peber.
Lad fisken stå en halv snes minutter, tryk den tør og gnid
eller pensl den med olie.
4. Har du et fiskeristenet til grill, skal fisken anbringes
her, imellem de to »lag« metalnet, før den lægges på grillen.
Ellers lægges fisken bare direkte på grillristen, der skal
være ca. 10 cm fra glødelaget.
I ovn skal den være ca 10 cm fra grillelementet.
5. Grill fisken ca. 4 minutter på hver side. Så er den
gylden og gennemstegt.
Ser den ud til at tage for meget farve, må den flyttes lidt
længere fra varmen, er den for bleg, må den lidt tættere på.
6. Lad fisken hvile et par minutter på et varmt fad, før den
nydes.
Så når saften at fordele sig i fiskekødet, der bliver
ensartet og lækkert helt ind til benet.
Tips: Hvis fisken er skåret op før grillning, skal
den holdes sammen med kødnåle. Tandstikkere kan bruges, men kan sode på
udegrill.
Stegte kartofler eller kartoffelsalat er godt til, ligesom
tatarsmør eller hjemmelavet remoulade.
Se flere opskrifter med Bækørred
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------