"Crostini" kan være alt fra en lille mundsmag i form af en ristet baguetteskive med noget godt på, til en hel ret med meget pålæg og salat. Crostini er mini-toasts og den perfekte appetitvækker, mens man
venter tålmodigt på resten af maden.
Tid: ca 1¼ time, heraf
1 times kogning + udblødning af bønner natten over. 12 stk.
# Ingredienser
1½ dl store hvide bønner
1 liter vand, salt
2 spsk olie
3 fed hvidløg
1 kvist salvie eller
1 tsk tørret
1 kvist rosmarin eller
1 tsk tørret
DRESSING:
3 spsk olie
2 spsk friskpresset citronsaft
1 fed hvidløg
¼ tsk sort peber, ½ tsk
salt
1 rødløg
2 stilke bladselleri
1 ds. tunfisk i vand
(190 g)
1 baguette
(basilikum)
* Fremgangsmåde
1. Lad bønnerne ligge
i blød natten over.
Kasser udblødningsvandet.
Læg bønnerne i en gryde.
Hæld ca 1 liter vand på.
Tilsæt salt, olie, pillede
hvidløgsfed, salvie og rosmarin.
2. Kog bønnerne møre
ca 1 time.
Hæld kogevandet fra og
lad dem køle af.
3. Bland olie, citronsaft,
presset hvidløg, sort peber og salt til en dressing.
Rør den i bønnerne.
4. Pil løget og skær
det i tynde skiver. Skyl og striml sellerien fint.
Hæld vandet fra tunfisken
og del den i mindre stykker.
5. Bland forsigtigt løg,
selleri og tunfisk i bønnerne.
6. Skær baguetten i tynde,
skrå skiver. Pensl dem med lidt olie.
Læg skiverne på en plade og rist dem gyldne i ovnen ved 225 °C.
Fordel salaten på brødet.
Server dem som tilbehør
til en drink, pynt evt. med basilikum.
Tips: Vil du forenkle og forkorte tilberedningen, kan
en dåse bønner af valgfri sort bruges.
Gå i øvrigt frem som anvist.
INFO: Crostini er italienske forretter, der består af små
skiver af grillet eller ristet brød og pålæg. Overfladerne kan omfatte en række
forskellige oste, kød og grønsager eller kan præsenteres mere enkelt med en blanding
af olie og urter eller en sauce.
Se alle de bedste opskrifter med Små retter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------