Hurtige små appetitvækkere med gratineret formbrød i bunden, og ovenpå det røgede fisk og en herlig løgblanding med peberrod som krydderi. Perfekte at servere som forret eller som tilbehør til
velkomstdrinken - denne ret giver virkelig appetit.
Tid: ca 20 min, heraf
3-4 min. til gratinering. ca 24 stk.
# Ingredienser
6 skiver hvidt formbrød
25 g blødt smør
2 spsk reven ost
2 spsk hakket dild
2 røde æbler
1 spsk friskpresset citronsaft
1-2 spsk hakket rødløg
1 spsk hakket persille
1-2 tsk reven peberrod
1 spsk mayonnaise
1 spsk cremefraiche
salt og peber
300 g røget forel
dild til pynt
* Fremgangsmåde
1. Skær skorpen af brødskiverne.
2. Rør smør, ost og dild
sammen og smør det på brødet.
3. Skær hver brødskive
i 4 små trekanter.
Læg dem på en plade og
gratiner dem i ovnen ved 250 °C 3-4 min.
Sluk for ovnen og lad
brødene stå endnu ca 5 min så de bliver mere sprøde.
4. Skræl et ½ æble og
hak det fint. Dryp citronsaft over.
Skær resten af æblerne
i tynde både.
Dryp også dem med lidt citronsaft.
5. Rør hakket æble, rødløg,
persille, peberrod, mayonnaise og cremefraiche sammen i en skål.
Smag til med salt og peber.
6. Læg et par æblebåde
på hver kanapé og en skefuld løgmix ovenpå.
Øverst et stykke røget
fisk med en lille dildkvist.
7. Server kanapeerne
som forret på et leje af salat eller som tilbehør til en drink.
Tips: Hvis du undlader at dele brødskiverne, bliver
de til et varmt stykke smørrebrød, som kan serveres som frokostret, gerne med salat
til.
Se alle de bedste opskrifter med Røget
fisk
Se alle de bedste opskrifter med Små retter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------