Aftensmad Hovedret. Tilberedningstid: ca 25 min. Ovntid i alt: ca 30 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser til Havørred i ovn:
1 havørred (ca. 1,2 kg)
½ porre (det hvide)
salt og hvid peber
½ citron
1 dl hvidvin
1 dl vand eller fiskebouillon (evt. terning)
smør til fadet
Endvidere:
1-1,5 dl hvederasp
1 spsk finthakket persille
1 spsk finthakket dild eller fennikeltop
1 spsk fintklippet purløg
40 g smør
Sauce:
2 dl fiskesky fra fadet
1 dl piskefløde
1 spsk hakket persille
1 spsk hakket dild eller fennikeltop
1 spsk fintklippet purløg
salt og hvid peber
Tilbehør: citronbåde
Ovnfast fad
*
Sådan laves Havørred
i ovn:
1. Gør fisken i stand, se Fisk, men lad hovedet blive på.
2. Smør et ovnfast fad godt med smør.
Skær den skyllede porre i tynde ringe og læg dem i fadet.
Anbring fisken herpå med ryggen opad.
Dryp med citron og krydr med salt og peber.
Hæld hvidvin og vand (bouillon) ved, læg låg på eller dæk
med folie, og sæt fisken 15 min. i en 225 °C varm ovn.
3. Bland imens rasp og krydderurter.
Tag fisken ud, fjern låget/folien og hæld forsigtigt
fiskelagen over i en kasserolle, evt. gennem en sigte.
Drys fisken med raspkrydderurteblandingen, fordel smørret
over i klatter og sæt atter fisken i den 225 °C varme ovn.
Lad den tage farve og blive mør, yderligere 12-15 min.
Lad den hvile nogle min. uden for ovnen.
4. Kog imens fiskekogelagen sammen med piskefløden og lad
saucen koge lidt ind og jævne let for god varme uden låg.
Tag gryden fra varmen, pisk krydderurterne i og smag til med
salt og peber.
Server saucen til
fisken sammen med citronbåde.
Tips: Små, hvide kartofler kan ledsage.
Og årstidens grønsager, se fx Grønsager, smørdampede.
Saucen kan piskes
blank med 1 tsk smør, straks før den serveres.
Estragon kan erstatte persille eller
fennikel.
Se mere om Havørred
Se alle de bedste opskrifter med Havørred
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo
OÔO ooo -----------