Silden serveres med varme kartofler,
koldt smør og dildkviste. I stedet for marinerede sild kan bruges kryddersild,
kippers eller røgede sild.
☺ Retten kan tilberedes af
Børnekokke. Til 4 personer
# Ingredienser
1 glas marinerede sild (ca. 400 g)
1 salatløg i tynde ringe (ca. 50 g)
50 g koldt smør
800 g nye, skrabede og varme, kogte kartofler
½ dl små dildkviste
* Tilberedning
Hæld de marinerede sild til afdrypning i en sigte.
Anret sildefileterne på et fad sammen med løgringe.
Server de marinerede sild sammen med koldt smør, varme
kartofler og dild.
Tips: De marinerede sild kan erstattes af kryddersild
eller matjesfileter.
I stedet for smør kan
man servere en dressing rørt af cremefraiche 18% eller cremefraiche 38% tilsat
hakket dild eller purløg eller servere en cremefraichesauce.
I stedet for smør kan du
servere Løgsauce
eller Kryddersmør.
INFO:
Cremefraiche; en
syrnet fløde med et fedtindhold på 18% (tyktflydende konsistens) eller 38%
(cremet konsistens). Konsistensen bliver lidt tykkere, jo "ældre"
cremefraichen bliver; smager syrligt og kan spises som tilbehør til kager eller
anvendes bl.a. i dressinger og sauce. Cremefraiche fra fransk crème fraîche;
fra crème 'fløde' + fraiche femininum af frais 'frisk'.
Sild er en
sølvglinsende fisk med blålig til grønlig ryg, én rygfinne og skæl der let
falder af; lever i stimer; latinsk navn Clupea harengus.
Matjesfileter (filet
af en matjessild; en ung sild som endnu ikke er kønsmoden; det samme som en jomfrusild;
en sild der for første gang har samlet fedtreserver til gydning).
Se alle de bedste opskrifter med Marinerede
sild
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.