Matjes er en hollandsk specialitet, fremstillet af havsild fanget fra midten af maj til slutningen af juni uden rogn eller mælke med en fedtprocent på 16 eller mere. (Der er ikke, som det undertiden antages, tale om unge eller umodne sild). Silden saltes let (2-4% salt) og modnes enzymatisk (som spegesild) i kort tid.
Af hensyn til eksporten fra Holland til Tyskland har matjes siden midten af 1970'erne skullet nedfryses efter modningen for at sikre
kunderne mod anisakis. Det har haft den fordel for markedsføringen, at matjes
nu til dags kan købes hele året.
Matjes klargøres ved at skind og rygben fjernes på en sådan
måde, at de to fileter hænger sammen ved halen. Den spises traditionelt med
fingrene, som den er – i Holland hos gadehandlere. Efter globaliseringen har
man gennem kokkekonkurrencer udviklet forskellige fiffige og smarte måder at
servere den på, fx med æble-løg-chutney, med gazpacho, som sushi osv. Det er
ingen fordel.
I Danmark markedsføres udmærkede marinerede fileter af kryddersild
under den lidt vildledende betegnelsen »matjesfilet« parallelt med tarvelige
former for syresild.
Soused sild er rå sild gennemvædet i en mild konserverende
væske. Det kan være rå sild i en mild eddike pickle eller hollandsk saltet
sild. Foruden eddike kan marinaden indeholde cider, vin eller te, sukker,
urter, krydderier og hakket løg. Ordet 'soused' kan også beskrive en marineret
sild, der er kogt.
Se de bedste
opskrifter med Matjes
Se de bedste opskrifter med Marinerede sild
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------