Forret. Arbejdstid: 40 min. Gratinering: 4-5 min. Svær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Østers Rockefeller
24 friske østers
2 skalotteløg
100 g smør
4 spsk hvederasp
150 g friske spinatblade
4 spsk hakket persille
4 spsk hakket brøndkarse
1 tsk hakket kørvel
½ tsk friskhakket estragon
½ dl Pernod
1 knsp cayennepeber
groft salt
alufolie
*
Sådan laves Østers Rockefeller
1. Åbn østerserne over en skål eller dyb tallerken, så
østerssaften opsamles.
Si saften gennem et rent klæde eller et tyndt lag pladevat
lagt i en sigte, så der ikke kommer splinter med fra skallerne.
Skær østerskroppen fri af skallen og lad østersen forblive i
den dybe skal.
Se østers,
åbning af og østers.
2. Pil skalotteløgene og hak dem fint.
Varm 25 g af smørret i en gryde og svits løgene klare.
Tilsæt raspen og rør godt over svag varme, til raspen er let
brunet.
Tag gryden fra varmen.
3. Befri spinatbladene for stilke og grove ribber og skyl
dem i flere hold koldt vand.
Lad spinatbladene dryppe af i en sigte og hak dem fint.
4. Kom løg-raspblandingen i en morter eller skål sammen med det
hakkede grønne.
Tilsæt Pernod og ca ½ dl siet østerssaft.
Kom resten af smørret i og stød det til en jævn masse.
Smag til med en anelse cayennepeber og juster med en anelse
salt.
5. Sæt ovnen på 250 °C.
Læg groft salt i bunden af en bradepande og fugt det med
lidt vand, eller læg sammenkrøllet alufolie i bunden af bradepanden.
Anbring de åbnede østers i den dybe skal herpå.
Kom 1 spsk af den grønne blanding på hver østers.
6. Sæt østerserne i ovnen på næstøverste rille 4-5 min, til
smørret bobler i kanten, og østerserne er gennemvarme.
Server straks.
Tips: Server Flûtes, Kuvertbrød, Butterdejssnitter, Toast Melba eller ristet
brød til.
Østers Rockefeller ses i forskellige udgaver. Det grønne
»fyld« kan fx tilsættes lidt finthakkede blegselleriblade og hvidløg.
Pernod kan erstattes af 2 tsk finthakket fennikelfrø, der
stødes sammen med det øvrige grønne.
Brug i så fald lidt mere østerssaft, så konsistensen ikke
bliver for fast.
Lidt baconterninger kan svitses sammen med skalotteløgene,
og tabascosauce kan erstatte cayennepeber.
Endelig kan østerserne gratineres med en skive emmentaler
(eller reven cheddar) lagt over det grønne.
Se alle de bedste opskrifter med Østers
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------