Fra venstre Muslingesuppe, i midten Gratinerede muslinger og til
højre Sicilianske muslinger.
Blåmuslingen er den
mest almindelige musling herhjemme. Den »dyrkes« på pæle, tovværk eller
lignende, hvor der er friskstrømmende vand. Når de er fra 1-4 år opnår de en
god skjoldstørrelse på 5-7 cm.
Det er vigtigt at
muslingerne lukker helt tæt, gør de ikke det må de straks kasseres. Prøv dog
først ved et let bank mod bordkanten, hvis de så stadig er letåbnede, er de
syge eller døde.
Færdigdampede
muslinger skal derimod være åbne, lukkede eksemplarer kan ikke bruges, og hvis
de er påfaldende tunge, er det muligvis fordi de er fyldt med sand.
Inden muslingerne
koges må de børstes godt under rindende, koldt vand. Pil tråde og lignende fra.
Muslinger er bedst i årets koldeste måneder. De fås også som konserves.
Indholdsfortegnelse
Muslinger naturel
Muslingesuppe
Sicilianske muslinger
Gratinerede muslinger med hvidløgssmør
Muslinger naturel
serveres her med flûtes. En halvtør hvidvin er velegnet til.
Muslinger naturel
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca ½ time. Kogetid: godt 5 min. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
2 kg muslinger
½ liter vand
5-6 hele peberkorn
1 laurbærblad
1 bdt persille
* Tilberedning
1. Børst muslingerne
grundigt med en stiv børste under rindende, koldt vand.
Kasser de muslinger,
der ikke lukker tæt.
2. Kog vandet op med
hele peberkorn, laurbærbladet og persille.
3. Kom muslingerne i
på en gang, og læg straks låg på gryden.
Kog dem i godt 5
min.
Alle muslinger skal
nu have åbnet sig.
Kasser muslinger der
stadig er lukkede.
4. Tag muslingerne
op af gryden.
Løsn dem fra skallen ved at vride den øverste skal af og skære lukkemusklen
over i den nederste med en skarp kniv.
Læg muslingerne
tilbage i hver sin skal og server.
Flutes kan serveres
til sammen med persillesmør.
Gå til toppen af siden
Gratinerede muslinger med
hvidløgssmør
Til 4-5 personer.
Tilberedningstid: ca ½ time. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
1 kg muslinger
¼ liter hvidvin,
¼ liter vand
150 g smør
2-3 fed hvidløg
1 bdt persille
2 spsk citronsaft
1 spsk rasp
1 tsk basilikum
* Tilberedning
1. Kog muslingerne
som netop beskrevet, men erstat halvdelen af kogelagen med hvidvin.
Kom muslingerne i
portionsskåle eller i et ovnfast fad.
2. Kog lagen ind til
ca det halve og kom lidt på hver musling i skallerne.
3. Rør smørret blødt
og rør det sammen med knuste hvidløgsfed, finthakket persille og citronsaft.
Bland raspen i og krydr med basilikum.
4. Læg
hvidløgssmørret i små klatter på muslingerne.
Gratiner ved 250 °C
i nogle få minutter.
Server som forret med flûtes eller ristet brød til.
Gå til toppen af siden
Sicilianske muslinger
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca ½ time. Kogetid, sauce:
15-20 min. Ikke fryseegnet.
# Ingredienser
1½ kg nykogte
muslinger
Sauce:
2 spsk olie
2 spsk smør
4 skalotteløg
4 stilke blegselleri
1 rød peberfrugt
1 dåse flåede
tomater
3 spsk tomatpuré
2-3 fed hvidløg
1 tsk basilikum
salt og peber
1 spsk hakket
persille
* Tilberedning
1. Kog muslingerne
som anvist under Muslinger naturel øverst.
2. Lad olie og smør
blive varmt i en gryde.
Svits finthakket løg
og fintsnittet blegselleri heri.
Tilsæt finthakket
peberfrugt, flåede tomater, tomatpuré og knuste hvidløgsfed.
Krydr blandingen med basilikum, salt og peber.
3. Kog blandingen
ved jævn varme i 15-20 min.
Læg hver musling i
hver sin halve skal og kom dem i tomatsaucen.
Varm igennem og drys
hakket persille på.
Giv groft brød til.
Retten er velegnet til frokost eller natmad.
Variation:
Halvdelen af
tomatvæden kan erstattes af halvtør hvidvin.
I stedet for friske
muslinger kan der bruges 1 stor dåse (450 g) henkogte muslinger.
Gå til toppen af siden
Muslingesuppe
Til 4-5 personer. Tilberedningstid:
35-30 min. Kogetid, suppe: ca 15 min. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
1 kg kogte muslinger
Suppe:
3 stilke blegselleri
2 porrer
2 spsk smør
1 laurbærblad
kogelage fra
muslingerne og fiskebouillon, 1 liter i alt
2 dl piskefløde
salt og peber
1 fed hvidløg (kan
udelades)
* Tilberedning
1. Kog muslingerne
som beskrevet under Muslinger naturel øverst.
Løsn muslingerne fra skallerne og læg dem tilbage heri.
2. Snit
blegselleristilke og porrer fint og damp dem i smørret nogle minutter.
Tilsæt laurbærblad
og kogelage fra muslinger samt fiskebouillon.
Lad suppen koge
nogle minutter.
3. Hæld fløden i og
bring i kog.
Smag suppen til med salt, peber og knust hvidløgsfed.
Varm muslingerne i
suppen og server den rygende varm.
Lune kuvertbrød
eller flûtes serveres til.
Gå til toppen af siden
Se alle opskrifter på skaldyr HER
✅ Her er kogebogen med nemme madopskrifter, grill, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.