Denne lækre og indbydende forret vil imponere gæsterne. Her
er alle de bedste opskrifter– se også menuforslag på forret, hovedret og
dessert
12 portioner. Forberedelse: 45 min. Tilberedning: ingen.
# Ingredienser
24 østers på halv skal
1 kogt hummer
1 kg kogte rejer
4 friske mangofrugter
Skaldyrssauce:
1,2 dl fløde
1,8 dl cremefraiche
1 spsk chili-hvidløgssauce
2 spsk tomatpuré
1 spsk citronsaft
sort friskkværnet peber efter smag
Grøn peberkorn-mayonnaise:
2,5 dl mayonnaise
2 spsk knuste grønne peberkorn i lage
et skvæt tabascosauce
friskkværnet sort peber efter smag
* Tilberedning
1. Fjern forsigtigt sandkorn fra østersskallerne med en
pensel.
Skyl hummeren grundigt, skær skallen igennem og grav kødet
ud.
Skær kødet i store stykker og klargør det til servering ved
at fylde det i skallen igen.
Fjern hoved og skaller fra rejerne, men lad skallen på halen
sidde.
Fjern tarmen fra rejerne. Skær mangofrugterne i skiver.
2. Skaldyrssauce:
Hæld fløden i en mellemstor skål og pisk den, indtil den
danner bløde toppe.
Tilsæt cremefraiche, citronsaft og sort peber og bland det
godt.
Øs blandingen op i en skål.
3. Grøn peberkorns-mayonnaise:
Bland mayonnaise, grønne peberkorn, tabascosauce og sort
peber i en lille skål.
Øs op i en serveringsskål.
4. Anret skaldyrene på et serveringsfad med mangoskiver.
Serveres sammen med skaldyrssauce og grøn
peberkornsmayonnaise.
Kokkens tip
Hvis du vil tilberede retten i forvejen, skal de forskellige
skaldyr opbevares i særskilte beholdere i køleskabet.
Prøv sammen med:
Hovedret: Peberbøf
Dessert: Rom og rosinis
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.