Logo

Broccolipie med mandler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Broccolipie med mandler 

 
Broccoli og spinat giver en herligt grøn pie. Den er god, som den er, men er også godt tilbehør til kød eller fisk. Her er en virkelig lækker pie som er populær ret nemt
Tid: 2 timer, heraf ca 70 min for dejen at hvile og 40 min i ovnen. 4-6 pers.

 
# Ingredienser
MØRDEJ:
3 dl hvedemel
50 g kold smør eller margarine
1 dl kold kvark (100 g)

 
FYLD:
250 g broccoli, frisk eller frossen
1 pk. spinat i hele blade (250 g)
1 dl mandler
1 knust hvidløgsfed
½ tsk salt og ¼ tsk sort peber
3 dl reven lagret ost

 
ÆGGESTAND:
2 æg
2 dl mælk eller fløde

 
* Fremgangsmåde
1. Bland alle ingredienserne til dejen i foodprocessoren eller hak dem sammen i en skål til en smuldret dej.

 
2. Hæld dejen ud på et let melet bord og ælt den hurtigt sammen.
Tryk den noget ud.
Pak den ind i plastfolie og lad den hvile koldt ca 1 time.

 
3. Rul dejen ud og beklæd en tærteform ca 25 cm i diameter med den.
Prik bunden og lad den hvile ca 10 min.
Tryk alufolie fast om kanten.

 
4. Forbag bunden på risten nederst i en 200 °C varm ovn i ca 10 min.
Fjern folien og lad bunden køle af.

 
5. Kog broccolien efter pakkens anvisninger til den er knapt mør.
Spul den kold og del den i buketter. Lad dem dryppe af.

 
6. Optø spinaten. Kram al væde ud og læg spinaten i tærtebunden.

 
7. Skold og smut mandlerne. Hak dem groft.
Drys mandler og broccoli over spinaten.
Krydr med hvidløg, salt og sort peber. Fordel osten derover.

 
8. Pisk æggestanden sammen og hæld den over.

 
9. Bag tærten på risten nederst i en 200 °C varm ovn i 30 min eller til fyldet er fast og har fået fin farve.
Server tærten nybagt med en salat eller som tilbehør til koldt, skivet kød eller røget fisk.

 

Se alle de bedste opskrifter med Pie eller med Tærte

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.557 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her