Wokretter er perfekt mad - de tilberedes i en håndevending og smager altid lige herligt. På grund af den korte tilberedningstid bevarer grønsagerne
vitaminerne.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 10 min. 4 portioner
#Ingredienser
600 g fiskefileter, fx søtunge, rødtunge eller rødspætte
4 spsk friskpresset citronsaft
peber
200 g champignon
100 g bønnespirer, friske eller på dåse
1 bundt forårsløg eller ½ porre
2 fed hvidløg
2 dl grønsagsbouillon
2 spsk soya
6 spsk tør sherry
1 spsk balsamicoeddike
1 tsk sukker
2 spsk kartoffelmel
4 spsk jordnøddeolie
* Tilberedning
1. Skyl fiskefileterne og skær dem i 3 cm store tern.
Dryp med citronsaft og krydr med peber.
2. Rens svampene og skær dem i tynde skiver.
Skyl bønnespirerne.
Skyl forårsløg eller porre og skær i fine strimler, gem
lidt af det grønne til garnering.
Pil hvidløget.
3. Bland bouillon, soya, sherry, eddike, sukker og
1 spsk kartoffelmel godt.
4. Tør fileterne og drys dem med 1 spsk kartoffelmel.
Opvarm 2 spsk olie i wokken og brun fisken i ca. 2 min.
Tag fisken op og hold den varm.
Opvarm resten af olien og brun forårsløg, svampe og
bønnespirer i 3 min og pres til slut hvidløget i.
5. Hæld saucen over og læg fisken i.
Lad det simre i 2 min.
Smag til med peber og drys lidt af det grønne over som garnering.
Fisk på kinesisk vis:
Pr. portion: Energi: Kcal 285 = kj 1197
Kulhydrat 5 g Protein 28 g Fedt 17 g (54%) Fibre 2 g
• Fisk indeholder meget jod.
Tips:
Gem lidt af det grønne fra forårsløg eller porre.
Striml det fint og dekorer madretten med det.
Det ser både appetitligt og smukt ud.
I stedet for champignon kan du anvende shiitake-svampe.
Skær hatten på svampen i strimler.
Finthakket rød peber giver farve og vitaminer.
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.