Tilbehør. Arbejdstid: 25 min. Kogetid, jordskokker: ca 4 min. Kogetid, stuvning: ca 5 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser til Jordskokker, flødestuvede:
500 g jordskokker
lidt citronsaft eller eddike
Stuvning:
20 g smør
30 g hvedemel (3 spsk)
1 dl kogevand eller (fjerkræ)bouillon
1,5-2 dl (piske)fløde
evt. reven muskatnød
salt og hvid peber
*
Sådan laves Jordskokker, flødestuvede:
1. Skræl jordskokkerne og skær dem i tykke skiver eller del
dem et par gange.
Læg dem i koldt vand tilsat lidt eddike eller citronsaft
efterhånden, så mørkner de ikke ved mødet med luften.
2. Kog jordskokkerne ca 4 min. i letsaltet vand for svag
varme under låg.
De skal være møre, men stadig have bid. Se Jordskok.
3. Lad dem dryppe af i en sigte.
Stuvning:
4. Smelt smørret i en gryde og rør hvedemelet i.
Tilsæt kogevand eller bouillon og fløde lidt ad gangen og
rør godt hele tiden.
Lad stuvningen småkoge ca 5 min. under hyppig omrøring, til
den tykne r let.
5. Vend jordskokkerne i og varm forsigtigt stuvningen
igennem.
Smag til med salt, hvid peber og eventuelt lidt reven
muskatnød.
Server stuvningen som tilbehør til kød og fisk.
Drys evt. med friskhakket persille.
Se flere
opskrifter med Jordskok
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------