Meget hurtig, meget nem og alligevel ret så raffineret. Og fantastisk krydret med citroner, hvidløg og persille - Du får succes med denne
opskrift
Til 2 personer. ❤
Er du alene så halvér ingredienserne. Tilberedning: 30 min.
# Ingredienser
1 løg
1 fed hvidløg
100 g porre
200 g grønne asparges
3 spsk olie
5 dl grønsagsbouillon
1 laurbærblad
½ bundt persille
60 g suppenudler, fx stjernenudler
salt, peber og sukker
100 g dybfrosne ærter
1-2 spsk citronsaft
80 g rejer
* Tilberedning
1. Løg og hvidløg hakkes fint.
Porren gøres i stand og skæres i små terninger.
Aspargesen skrælles på den nederste tredjedel, de træede ender skæres af og
stænglerne skæres i skrå, tynde skiver.
Løg, hvidløg og porre steges glasagtige i 2 spsk olie.
Bouillon, laurbær og 2 stængler persille tilsættes, bringes
i kog og småkoger i 10 min under låg ved middel varme.
2. Nudlerne koges i letsaltet vand efter anvisningen
på pakken.
Vandet hældes fra, og de overhældes hurtigt med koldt vand.
Asparges og ærter hældes i suppen, som småkoger i yderligere
5 min.
Suppen smages godt til med citronsaft, salt, peber og 1 knsp
sukker.
Rejerne varmes hurtigt i suppen.
Til slut strøs resten af persillen eller gremolata (se
nedenfor) over.
GREMOLATA ER EN FANTASTISK KRYDDERI BLANDING
Afreven skal af 1 økologisk citron blandes med 1 finthakket fed hvidløg og 6
spsk finthakket persille og drysses over gryderetten.
Energi pr. portion: 19 g protein. 17 g fedt. 34 g kulhydrater
= 370 kcal (1550 kJ)
✅ Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få de bedste
opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.