Ikke meget overgår smagen af ovnstegt vildand i
pakke/papillote, her med fersken, og kan du finde et par gråænder, har du
opskriften på en festmiddag.
4 personer
# Ingredienser
2 vildænder
lever fra ænderne
lidt smør
salt og peber
100 g sukker
8 modne ferskner
4 forårsløg
SAUCE:
1-2 skalotteløg
1 tsk grønne peberkorn
20 g smør
2 store spsk sherryvineddike
2 spsk armagnac
1 tsk majsstivelse
2 dl hønsebouillon
1 dl tør hvidvin
1 tsk røde peberkorn (Baies Rose)
salt og hvid peber
8 korianderfrø
* Tilberedning
1. Rens ænderne og del dem i halve ved
at skære ned imellem brystet fra hals mod hale,
vend dem og skær ryg benet fra.
Brun ænderne godt af i smør på en pande og
forsteg dem i ovnen 25 min ved 200 °C.
2. Skold fersknerne og pil dem.
Kog 2½ dl vand og sukker op, til
sukkeret er smeltet.
Kom fersknerne i og kog dem i 7-10 min.
Tag dem op, afkøl let og skær ferskenkødet
i kvarte både. Stil til side.
3. Hak ferskenskindet og sauter det med hakket
skalotteløg, grønne peberkorn og andelever i smørret.
Tilsæt vineddike og kog ind til 1/3. Blend blandingen.
4. Hæld armagnac på og flambér.
Tilsæt et stort glas væde fra fersknerne,
1 tsk majsstivelse, bouillon og hvidvin og
kog ind over god varme i ca. 10 min.
5. Tag ænderne ud af ovnen og skru op til 240 °C.
Pensl 4 stykker bagepapir på 30x30 cm på den ene halvdel
med smeltet smør.
Fordel de forstegte ænder, ferskenkød, halverede
letkogte forårsløg, korianderfrø og røde peberkorn over.
6 Drys med salt og peber, fold papiret og luk det tæt til
hele vejen rundt til en papillote.
Stil papilloterne i vandbad i ovnen og damp dem i
ca. 10 min ved 240 °C.
Kog saucen igennem i 3 min under konstant omrøring.
Passér den igennem en sigte.
Papilloterne serveres uåbnede på tallerkener med saucen ved
siden af.
VIN FORSLAG: Bordeaux Medoc el. Beaune.
Se andre gode opskrifter med Vildænder
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.