Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Hviletid, dej: ½ time Stegetid: 4-5 min. pr. portion. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)
# Ingredienser til Courgettebeignets:
500 g courgetter
7,5 dl olie til fritering
Beignetdej:
150 g hvedemel (2,5 dl)
2 spsk olie eller smeltet smør
1 dl (lyst) øl
1 dl vand
1 tsk salt
1 æggehvide
*
Sådan laves Courgettebeignets:
Beignetdej:
1. Bland hvedemel og salt.
Tilsæt øl og vand, lidt ad gangen under kraftig piskning.
Rør olie eller smeltet smør i og lad dejen hvile ca. ½ time.
2. Skræl imens courgetterne og skær dem i ca. ½ cm tynde
skiver.
Tryk dem tørre i et rent viskestykke.
3. Hæld olie i frituregryden og varm den op til 180 °C.
Den skal syde om en tændstik eller en franskbrødsterning på
ca. 1 cm skal blive gyldenbrun på 1 minut.
4. Pisk æggehviden og fold den i dejen, kort før den skal
bruges.
Konsistensen skal være som tyk pandekage dej.
5. Dyp courgetteskiverne i dejen, lad dem dryppe af, og læg
dem i olien en efter en.
Steg ikke mere end 4-5 ad gangen.
6. Når de er smukt gyldne og stiger op til overfladen, er de
færdige.
Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir et
øjeblik.
Hold dem derefter varme i ovnen med lågen åben, så bevarer de
sprødheden.
De må ikke ligge oven på hinanden.
Server hurtigst muligt.
Tips: Courgettebeignets er godt tilbehør til stegte
kød- og fiskeretter. Mange grønsager egner sig til denne tilberedning:
aubergineskiver, blomkålsbuketter, broccoli, skorzonerrødder osv. Nogle
grønsager skal koges kort forinden, men det er vigtigt, at de er helt tørre,
når de vendes i dejen, ellers hænger den ikke ved.
Lad fritureolien køle af og si den gennem et kaffefilter, så
kan den sagtens bruges igen.
Se alle de bedste opskrifter med Courgetter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------