Meget enkelt og i en håndevending, laves denne gratin af
blandede svampe under et dække af en osteomelet. Svampe indeholder næsten ingen
kalorier.
• Basilikum er en god smagsforstærker.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 20 min. 4 portioner
# Ingredienser
300 g champignon
300 g østershatte
1 spæd porre
½ bundt basilikum
2 spsk olie
½ + ½ tsk salt
⅛ + ⅛ tsk hvid peber
2 æg
1 dl fløde, 13 %
1 knivspids reven muskat
¼ tsk paprika
2½ dl reven, mager ost
* Tilberedning
1. Varm ovnen til 200 °C.
Gør svampene i stand og skær dem i tynde skiver.
Rens porren og skær den i fine ringe.
Skyl basilikummen og ryst den tør.
Nip bladene af og skær dem i strimler.
2. Opvarm olien på en teflonpande.
Svits porren 3 min ved svag varme under omrøring og
læg den i et ovnfast fad med lave kanter.
Skru op og brun svampene under omrøring.
Fordel dem ovenpå porren og drys med basilikum,
gem lidt til garneringen.
Krydr med!2 tsk salt og ⅛ tsk hvid peber.
3. Pisk æggene sammen med fløde, muskat, paprika,
½ tsk salt og ⅛ tsk hvid peber.
Hæld blandingen over svampene.
Drys osten over.
4. Gratiner ca. 20 min i den varme ovn til osten er smeltet
og gylden.
Garner med resten af basilikummen og server straks.
SERVERINGSFORSLAG
Det smager godt med kartofler eller lyst landbrød til.
Særlig godt bliver det med et krydret ostebrød.
Enkel svampegratin:
Pr. portion: Energi: Kcal 291 = kj 1217
Kulhydrat 8 g Protein 15 g Fedt 22 g (68%) Fibre 3 g
Tips:
Østershatte er lette at have med at gøre.
Små svampe strimler man bare. På de større svampe
skærer du først den træede fod af.
Du kan gøre gratinen fyldigere med kogte, skivede
kartofler i bunden og siden fortsætte efter opskriften.
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..