Tilbehør. Let at lave. Lav pris. (4 personer) Arbejdstid: 15 min. Trækketid: mindst 14 dage
# Ingredienser til Estragoneddike:
6-7 dl (hvid)
vineddike
3 dl friske estragonblade
*
Sådan laves Estragoneddike:
1. Klip eller skær
de bløde topskud af, de skal ikke bruges her.
Skyl estragonkvistene
koldt og ryst dem tørre.
Nip bladene af
stilkene.
2. Fyld dem på en
flaske, der skal være mindst halv fuld af blade.
3. Hæld en god
vineddike over. Farven er underordnet, men hvid er mest almindelig i
forbindelse med estragon, fordi estragon klæder lyse retter.
Luk med korkprop
eller cellofan, ikke med metal, det misfarver eddiken.
4. Lad eddiken stå,
gerne i solen i mindst 14 dage, før der bruges af den.
Man kan si eddiken,
men det er ikke nødvendigt her.
Tips: Velegnet i
salat- og grillmarinader, i mayonnaise- og cremefraichesalater og i retter, der
skal have en ekstra accent af estragon. Hvis der bruges tørret estragon, skal
eddiken sies, når trækketiden er gået. Estragoneddike kan holde i årevis.
----------- ooo OÔO
ooo -----------