Denne guderet stammer fra Frankrig og er virkelig et godt
eksempel på franskmændenes talent for gastronomi. Den klassiske bechamelsauce
er smagt til med tomat, lige nok til at give retten en charmerende, lyserød
farve. Stuvningen er delikat som tilbehør til fisk eller kylling.
Forberedelsestid 20 min. Tilberedning 50 min. Krævende. Til
4 pers .
# Ingredienser
500 g små, nye kartofler
1 kvist frisk mynte
250 g tomater
45 g smør
1 fed hvidløg, presset
1 tsk tomatpuré
1 tsk paprika
3 spsk hvedemel
3 dl mælk
2 spsk piskefløde
salt og friskkværnet peber
* Tilberedning
1. Kartoflerne skrabes og lægges i en stor gryde saltet
vand.
Læg myntekvisten ved og lad kartoflerne simre i 10 min.
Hæld vandet fra og stil kartoflerne til side. Smid
myntekvisten ud.
2. Tomaterne skæres midt over.
Kernerne tages omhyggeligt ud med en teske og smides ud.
Tomatkødet hakkes groft og stilles til side.
3. Smelt 15 g af smørret i en mellemstor gryde.
Tilsæt tomatkødet, hvidløg, tomatpuré, og paprika, og lad
det stege ved svag varme i 5 min.
Blandingen hældes igennem en si ned i en lille skål og
stilles til side.
Ovnen forvarmes til 180 °C.
4. Det resterende smør smeltes ved lav varme i en tykbundet
gryde.
Melet drysses i gryden og steger med i 1-2 min. uden at
brune.
Rør grundigt i blandingen med en trægrydeske.
5. Tilsæt nu langsomt mælken under kraftig piskning.
Bliv ved med at piske, til saucen kommer i kog.
Lad den simre ved svag varme i 3-4 min til den har en
passende, cremet konsistens.
Hvis saucen har fået klumper, kan den hældes igennem en si
og varmes op i en ren gryde.
Smag saucen til med salt og peber, og rør tomatblandingen i
sammen med piskefløden.
Tjek evt. om saucen trænger til yderligere krydring.
6. Kom nu kartoflerne i saucen og rør stuvningen godt
igennem,
så alle kartoflerne er dækkede af sauce.
Stuvningen hældes over i et ildfast fad.
Dæk fadet til med folie og stil det i ovnen i 20 min, til
kartoflerne føles møre,
når der stikkes i dem med en skarp kniv.
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.